Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Udgangspunktet er 1. verdenskrig 1914-18, hvor de europæiske magter var dominerende på verdensscenen. Afslutningen er vores egen tid i 2010’erne, hvor USA og nye magter som Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika (BRIKS-landene) ser ud til at skulle styre udviklingen de næste år. Fokus er på den internationale eller globale udvikling i det 20. århundrede. Herunder især de politiske, økonomiske og kulturelle kræfter, som har været med til at forme udviklingen. Bogen er tiltænkt historieundervisningen i de gymnasiale uddannelser, hvor der er brug for en gennemgang af de lange linjer i historie. Samtidig indgår Overblik - det 20. århundrede i korte træk i ’Overbliks-serien’ der indbefatter Overblik – verdenshistorie i korte træk (2005) og Overblik – danmarkshistorie i korte træk (2010).