Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Ordet er dit. Fokus på mundtlighed i 1.-2. klasse er et undervisningsmateriale, der beskæftiger sig med danskfagets mundtlige tekster. Eleverne præsenteres for en række mundtlige tekster og aktiviteter og introduceres til relevante redskaber i arbejdet med selv at producere mundtlige tekster.Materialet er tilrettelagt ud fra Fælles Mål og opstiller konkrete læringsmål for hvert kapitel, ligesom der i alle kapitler arbejdes med respons og evaluering. I elevbogens første kapitel er der fokus på stemme og krop, og herefter tager de enkelte kapitler fat på disse mundtlige teksttyper: fortælling, oplæsning, samtale og fremlæggelse.
På dansklf.dk/ordet1-2 findes videoer og lydfiler. Eleverne kan tilgå disse direkte fra elevbogen via QR-koder.
Ordet er dit er også udviklet til 3.-4. klasse, 5.-6. klasse og 7.-8. klasse.