Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Dette er en lærervejledning til undervisning af elever med ordblindhed og fonologiske vanskeligheder.
Tilgang
I Ord undervises eleverne i tre relevante ordlæse- og stavestrategier med det formål at give dem solide og overskuelige strategier til at læse og stave ord.
En af de grundlæggende strategier i Ord er den multisensoriske teknik ’tapping’, der hjælper eleverne med at fastholde bogstavernes lyde i arbejdshukommelsen. Herudover giver strategien eleverne en taktil og kinæstetisk fornemmelse for syntese, altså at lydene kan samles til en sammenhængende lydstreng i form af stavelser og ord.
Materialet understøtter elevernes brug af læse-skriveteknologier som f.eks. ordforslagsprogrammer, fordi læse- og stavestrategierne i Ord gør det lettere for eleverne at vælge den rigtige bøjningsform eller den rigtige vokal.
Indhold
Lærervejledningen til Ord introducerer de tre ordlæse- og stavestrategier, som ligger til grund for elevhæfterne. Vejledningen indeholder også en side til side-vejledning, som støtter læreren i brugen af materialet.
Lærervejledningen består af følgende kapitler:
Ord 1 – Lydrette enstavelsesord Ord 2 – Lydrette flerstavelsesord Ord 3 – Vokallyde Ord 4 – Rødder Ord 5 – Endelser Hjælpeværktøjer.