Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Robert Langdon, der er professor i symbologi og religiøs ikonologi ved Harvard, ankommer til det ultramoderne Guggenheim museum i Bilbao for at høre en helt særlig bekendtgørelse: afsløringen af en opdagelse, der eftersigende vil 'revolutionere videnskaben for evigt'.
Aftenens vært er billionær og futurist Edmond Kirsch, hvis utrolige high-tech opfindelser og dristige forudsigelser har gjort ham til en international berømthed. Kirsch, der for to årtier siden var en af Langdons allerførste elever, er på nippet til at afsløre et utroligt gennembrud, der vil besvare to af menneskehedens mest fundamentale spørgsmål.
Da det nøje planlagte event ender ud i kaos, er Kirschs dyrebare opdagelse nær ved at gå tabt.
I "Oprindelse" er en desperat Langdon nødsaget til at forlade Bilbao hurtigst muligt. Ved hans side er den elegante museumsdirektør, Ambra Vidal, der hjalp Kirsch med at planlægge aftenen. Flugten udvikler sig til en hæsblæsende jagt gennem skjulte symboler, moderne kunst, ekstrem religion og skjult historie. "Oprindelse" er femte bog i Dan Browns ekstremt populære spændingsserie om Robert Langdon.