Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Anden verdenskrig gik ikke sporløst hen over Færøerne. Briterne besatte øerne under kodenavnet Operation Valentine, tyske fly angreb jævnligt strategiske punkter, og drivminer og u-både gjorde livet til søs farligt. 132 færøske søfolk omkom under krigen - et meget højt tal sammenlignet med befolkningens størrelse.
Forbindelsen mellem Færøerne og Danmark var afbrudt, og krigen gav derfor liv til den spirende selvstændighedsbevægelse. De britiske besættelsesstyrker måtte balancere på en knivsæg i spillet mellem færingerne, den danske amtmand og hensynet til forholdene efter krigen.
Operation Valentine fortæller om krigens gang på Færøerne dag for dag - med øje for både de store linjer og krigens indflydelse på dagligdagen.