Kapitel 1 i "Om tyranni"

Adlyd ikke på forhånd
Autoritær magt bliver for det meste overdraget frivilligt. I tider som disse prøver den enkelte at forudsige, hvad en undertrykkende regering ønsker af ham eller hende og tilbyder det helt uden at være blevet bedt om det. En borger, som tilpasser sig på denne måde, viser magten, hvor langt den kan gå.
 
Lydighed på forhånd er en politisk tragedie. Måske vidste herskerne til at begynde med ikke, at borgerne var parate til at give køb på en bestemt værdi eller et bestemt princip. Måske havde et nyt regime endnu ikke fået adgang til at påvirke borgerne på den ene eller anden måde. Efter det tyske valg i 1932, som gav Adolf Hitler mulighed for at danne regering, eller det tjekkoslovakiske valg i 1946, hvor kommunisterne sejrede, var de næste afgørende skridt lydighed på forhånd. Fordi tilstrækkeligt mange i begge tilfælde frivilligt valgte at følge de nye herskere, opdagede både nazister og kommunister, at de kunne gå hurtigt videre til et fuldstændigt regimeskifte. Og så var det for sent at gøre den første ubesindige tilpasning om.

I begyndelsen af 1938, da Adolf Hitler sad solidt på magten i Tyskland, truede han med at indlemme nabolandet Østrig. Efter at den østrigske kansler gav efter, var det østrigsk lydighed på forhånd, som afgjorde de østrigske jøders skæbne. Østrigske nazister arresterede jøder og tvang dem til at skrubbe pro-østrigske symboler af fortovene. Det var afgørende, at mennesker, som ikke var jøder, var tilskuere og morede sig. Nazister med lister over jødisk ejendom stjal, hvad de kunne komme til. Det var afgørende, at andre, som ikke var nazister, deltog i tyverierne. Som den politiske teoretiker Hannah Arendt erindrede sig: "Men da tyske tropper invaderede landet, og ikke-jødiske naboer startede optøjer foran deres hjem, begyndte østrigske jøder at begå selvmord."

I marts 1938 viste østrigernes forhåndslydighed den øverste nazistiske ledelse, hvad der kunne lade sig gøre. Det var i Wien i august det år, at Adolf Eichmann oprettede Det Centrale Kontor for Jødisk Udvandring. I november 1938 fulgte de tyske nazister det østrigske eksempel fra marts og organiserede den nationale pogrom, der blev kaldt Krystalnatten.

I 1941, da Tyskland invaderede Sovjetunionen, begyndte SS at udtænke metoder til massedrab uden at have fået ordre om det. SS'erne gættede på, hvad deres overordnede ønskede, og demonstrerede, hvad der var muligt. Det var langt mere, end Hitler havde troet. Til at begynde med betyder forhåndslydighed instinktiv tilpasning, uden overvejelse, til en ny situation. Er det kun tyskere, der gør sådan noget? Den amerikanske psykolog Stanley Milgram ville i lyset af de nazistiske grusomheder gerne vise, at der fandtes en særlig autoritær personlighedstype, som kunne forklare, hvorfor den slags tyskere havde opført sig, som de gjorde. Han udtænkte et eksperiment for at teste antagelsen, men fik ikke tilladelse til at udføre det i Tyskland. Han gennemførte i stedet eksperimentet i en af Yale Universitys bygninger i 1961 omtrent på samme tidspunkt, som Adolf Eichmann kom for retten i Jerusalem for sin andel i det nazistiske holocaust.

Milgram konkluderede, at mennesker er bemærkelsesværdigt modtagelige for nye regler i nye sammenhænge. De er forbløffende villige til at skade og dræbe andre til fordel for et eller andet nyt formål, hvis de bliver instrueret om det af en ny autoritet. "Jeg fandt så megen lydighed," husker Milgram, "at jeg ikke rigtigt så noget behov for at gennemføre eksperimentet i Tyskland."