Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Skal baggrunden for krig søges i de sorteste og hemmeligste afkroge af menneskets sjæl? Eller er krig snarere resultatet af en rationel forfølgelse af klart definerede politiske mål?
Carl von Clausewitz' klassiske afhandling "Om krig" er uden sammenligning den vestlige histories mest indflydelsesrige analyse af krigens væsen og logik.
Den preussiske generalmajor Clausewitz var selv med i krigene mod Napoleon, og hans skelsættende tanker om militærteori og -praksis har sidenhen påvirket generationer af statsmænd, interlektuelle, soldater og hellige krigere.
Denne nyudgivelse af "Om krig" indeholder værkets centrale dele og en ny introduktion, hvori idehistoriker Mikkel Thorup reflekterer over værket og viser, at Clausewitz er uomgængelig, hvis man vil forstå det 21. århundredes krige i Irak og Afghanistan.