Olufsens sidste rejse

Ole Olufsen var opdagelsesrejsende af den gamle skole. Han red i 20erne på kamelryg, iklædt støvfrakke og tropehjelm, gennem det ugæstfrie Sahara, og altid med revolveren klar i bæltet. Det var Sahara-ekspeditionerne der gav ham lyst til at rejse ned ad en af Afrikas store floder, Nigeren for at studerer Tuaregerne, også kaldet De Blå Mænd.Med sig havde han botanikeren Olaf Hagerup og dyrekonservatoren Harry Madsen. Ekspeditionen blev foretaget i bil, på hesteryg og med båd igennem hvad der dengang var Fransk Vestafrika og Britisk Vestafrika. Ekspeditionen var en succes, og indsamlingen af både genstande, planter og dyr førte blandt andet til opdagelsen af nye dyrearter.De tre deltageres dagbøger både bekræfter og gennemhuller koloniale myter, og ekspeditionens forskningsresultater kom ikke af sig selv.  De arbejdede hårdt og med både helbred og livet som indsats. Jesper Kurt-Nielsen er museumsinspektør på Nationalmuseets med ansvar for arkiver og biblioteker i Etnografiske Samling og Danmarks Nyere Tid. Han har læst på Saxo-Instituttet og Center for Afrika Studier ved Københavns Universitet og er MA i historie og museumsetnografi. Han har rejst og arbejdet i Afrika og har bl.a. været udstationeret som projektkonsulent for Nationalmuseet i Ghana, og i 2010 rejste han på egen hånd i Olufsens fodspor ned ad Nigerfloden og til den myteopspundne by Timbuktu. Officeren og geografen Ole Olufsen var en landskendt opdagelsesrejsende, som bl.a. gennemførte ekspeditioner gennem russisk Centralasien og til Pamir og senere til Iran i 1896-97 og 1898-99. Derefter vendte han blikket mod Afrika i 1912 og 1914 med rejser til Saharas nordrand og Tunesien. Dette blev i 1922-23 efterfulgt af en ekspedition til det centrale Sahara. I 1924 besøgte han atter Nordafrika med en rejse til Tunesien og Marokko. Og endelig hans sidste rejse, som denne bog dokumenterer. Olufsen var i mange år generalsekretær for det Kongelige Danske Geografiske Selskab.