Og solen gik sin gang

I denne biografi, Og solen gik sin gang, fortæller Jørgen F. Hansen om mange af de oplevelser, han havde som barn, dreng og næsten voksen.    Stedet, hvorfra Jørgens verden gik, er familiens gård i Østjylland. Tiden er årene 1930-49.    Vi kan bl.a. læse om barnets oplevelse af høsten, engen, julen, farlige mergelgrave og en opdagelsesrejse. Alt sammen båret af den frihed, et barn af 30’erne kunne opleve på landet. En frihed, som ikke er nutidens unge forundt.     Videre kan man læse om datidens skoletid, længe før curlinggenerationen, hvor man cykler til toget, også i så kolde frostdage, så Jørgen fik forfrysning i ørerne. Vi hører om dyrskue og troen på jordens undergang, og hvordan besættelsestiden udspiller sig.   Biografien bliver båret frem af Jørgens fortælleglæde og iagttagelsesevne, som fører læseren ind i datidens levevilkår.       

Uddrag af bogen Pludselig holder endnu et læs uden for ladeporten, og det begynder at regne. Den unge karl på det halve læs arbejder som en rasende for at gøre plads til det ventende læs. Negene fyger op i hovedet på mig, og på minutter er vi to små mennesker i det høje begravede. Thorvald forsøger at kæmpe sig op over syndfloden. Ved et uheld rammer et af mine ekspresneg hans fork, der hamrer skaftet ind i hans ene kindben. Han fisker et hvidt lommetørklæde op – det er hurtigt rødt. Jeg råber ned til karlen. Han kan intet høre. Regnen er blevet til hagl, der brager mod ladens bliktag.           

Om forfatteren Jørgen F. Hansen (f. 1930) arbejdede tredive år som ingeniør med tal overalt: beregninger, tegninger og udregninger af tilbud; ofte med for lidt tid til rådighed. Pludselig var han pensionistfugl, der kunne flyve frit – bare for gammel til at flyve. Derfor satte han sig til skrivebordet og forsøgte at genoplive sin fortid.