Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Dette er et engangshæfte, som anvendes til at kortlægge den enkelte elevs staveudvikling.
Tilgang
Ny Staveraket er en revideret og forenklet udgave af det kendte evalueringsmateriale Staveraketten, der indledningsvis kortlægger den enkeltes elevs stavefærdigheder med udgangspunkt i de fem staveudviklingstrin. Ny Staveraket er opdateret med den nyeste forskning og udvidet med en ny fase 5, Retskrivning, så materialet dækker den samlede staveudvikling fra indskoling til udskoling. Materialet kan benyttes i den almindelige staveundervisning, i den supplerende undervisning, på læsekurser, i specialundervisningsforløb og til ordblinde elever.
Ny Staveraket består af et kortlægningsmateriale, som nemt giver overblik over, hvor eleven befinder sig i staveudviklingen. Materialet består også af en lang række øvehæfter, som gør det muligt at sætte ind med opgaver netop dér, hvor den enkelte elev er nået til i sin staveudvikling.
Indhold
Ny Staveraket, Kortlægning kan anvendes som en portefølje for elevens staveudvikling i grundskolen fra 1.-9. klasse, på læsekurser og i specialundervisningsforløb. Materialet er derfor et oplagt valg, hvis man ønsker at følge elevens staveudvikling tæt.
Ny Staveraket, Kortlægning tager udgangspunkt i de fem staveudviklingsfaser:
Sproglig opmærksomhed Lydret stavning Lydfølgeregler Morfemer Retskrivning.