Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Ny skriftlighed – en brugsbog præsenterer en række større og mindre skriveøvelser – lige til at tage frem og bruge i den daglige undervisning. Der er små kreative kom-i-gang-øvelser, skriv-om-øvelser og journalistiske småopgaver – også med levende billeder – og eleverne skal altid bruge deres faglighed for at løse opgaverne. Der er længere øvelser, der klæder eleverne på til de store skriftlige opgaver i gymnasiet og hf (SSO, SRP og AT-synopsis). Øvelserne er enkle og overskuelige og rigtig mange af dem er simpelthen sjove. Øvelserne er skrevet så de er henvendt direkte til eleverne. De fleste øvelser har en forankring i faget dansk, men bogen tilbyder også øvelser, der kan anvendes i andre fag. Ideen bag bogen er dels, at man lærer at skrive godt ved målrettede, trinvist opbyggede øvelser, dels at man lærer (bedre) af at skrive. Bogen tilgodeser på den måde det øgede fokus på udvikling af den generelle skrivekompetence – også i fag uden skriftlig dimension – den såkaldte ny skriftlighed. Ny skriftlighed – en brugsbog tilbyder et rum for skriftlig progression – i dansk og på tværs af fag.