Novellegenrens fødsel

»Romanen er en åben, gammel luder: alle ligger i med hende [.] Novellen, derimod, er en opvakt gudinde: hun vælger sine bejlere kræsent og kurrer som en due, når de får hende.«

Den markante udmelding kommer fra Alex Linklater, medlem af priskomitéen for den nyetablerede britiske National Short Story Prize. Internetboghandlen amazon.com er tilsyneladende også blevet grebet af en ny novellestemning ved at lancere et helt nyt Shorts program, hvor man kan købe kvalitetsnoveller digitalt til 3 kr. stykket. Novellens renæssance er forestående.

Måske er det ikke så overraskende. Mennesket har altid fortalt og haft lyst til at lytte til korte historier. Men man har ikke altid nedskrevet og læst den type korte fortællinger, som vi i dag kender under navnet novel-ler. Ordet novella begyndte man først at bruge om en bestemt type litteratur i Toscana i 1300-tallet, og siden har novellegenren udviklet sig i mange retninger.

Anders Toftgaard undersøger i sin nye bog udviklingen af novellen som litterær genre i 1300-tallets Italien. På den baggrund opstiller han en definition af novellen, således som den fremtræder i Boccaccios Decameron. Med den går han på jagt efter tekster, der kan minde om noveller i andre perioders og kulturers litteratur, fx den arabiske, men især den antikke græske og romer-ske.

Toftgaards undersøgelser afsætter en række spørgsmål, hvoraf det vigtigste måske er, om novellegenren er et udtryk for en ændret opfattelse af virkeligheden, eller om den måske snarere er udtryk for en ændring i, hvilke opfattelser af virkeligheden der bliver registreret af det litterære kredsløb. Eller sagt på en anden måde: Hvorfor opstod novellen pludselig som genre - og hvorfor tilføres novellen pludselig nyt liv igen?

Anders Toftgaard, f. 1973, er mag.art. i Litteratur-videnskab og ph.d.-stipendiat på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Københavns Universitet.