Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Fransk bestsellerroman om to piger, tre venner og en familie i opløsning.
Lou Bertignac er 13 år gammel og går i gymnasiet. Hun har sprunget to klasser over og er både den bedste og den yngste i klassen. Hun er enebarn med en deprimeret mor og en magtesløs far, og i fritiden udtænker hun teorier, der skal tæmme verden. Og så er hun hemmeligt forelsket i Lucas, den ældste og dårligste – men mest cool – i klassen.
Da Lou skal forberede et projekt til skolen, vælger hun tilfældigvis hjemløse som sit emne. På Gare’d’Austerlitz træffer hun No, en 18-årig hjemløs pige, som lader sig interviewe til Lous projekt. De to piger bliver veninder, og venskabet vender op og ned på Lous tilværelse – ikke mindst da Lou beslutter sig for at forsøge at redde No og give hende et hjem og en familie.
En elegant, rørende og anderledes fortælling om familie og hjem(løshed), utilstrækkelige forældre og forsømte børn, og – naturligvis – den første forelskelse.