Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Det er en dejlig leg, som Niko er god til at lege i baghaven. Nikos far er også med, selvom han må øve sig meget på Nikos særlige hestepoint-regler. Men når nabodrengen Ejner dukker op, skal Niko altid styre sig og være lidt mere som Ejner.
Niko det ene og Niko det andet er en tankevækkende højtlæsningsbog om at være sig selv i en verden, hvor det godt kan være svært at være den man har lyst til at være.
Tomas Lagermand Lundme beskriver så fint, hvor svært det kan være at passe ind i rammerne. Niko har en veludviklet fantasi, og det synes hendes nabo Ejner er lidt flovt, fordi hans far har lært ham, at sådan leger man ikke. Heldigvis kan Niko mærke, at det gør hende trist at foregive at være en anden for at passe ind, men sådan er det desværre ikke for alle. Netop dette sætter forfatteren spot på i bogen, der viser, at man må gerne være barnlig og fjolle rundt. Illustrator Cathrin Peterslund har udarbejdet de skønneste tegninger til fortællingen.
Litteratursiden