Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Sammen med Albert Einsteins relativitetsteori er Niels Bohrs atommodel og kvantemekanik det 20. århundredes største videnskabelige gennembrud. Utallige anvendelsesmuligheder fulgte efter de store opdagelser, men mange af de muligheder er vi stadig langt fra at føre ud i livet og at bringe til fuld udnyttelse.
"Niels Bohr må vende sig i sin grav" omhandler den fornægtelse af kernekraft, der har præget de sidste mange år. Det er det 21. århundredes menneskes valg om at gøre brug af Niels Bohrs opdagelser på en fredelig vis, snarere end at være passivt og styres af frygtsomhed.
"Niels Bohr må vende sig i sin grav" opfordrer danskerne til at gøre op med sig selv om det ikke er på tide at anvende Bohrs rige arv til et godt formål.