Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Sammen med ti berømte beboere går Anne Mette Lundtofte på opdagelse i New York. Paul Auster fortæller om Midtowns betydning i hans liv, Fab Five Freddie om hvordan han og vennerne i Bronx skabte rap-musikken, Gay Talese om det eksklusive Upper East Side, John Cale om Lower East Side og Philippe Petit om Ground Zero, hvor han engang dansede på line mellem World Trade Centers to tårne. Hver især fortæller de om deres kvarter, dets historie, indbyggere, restauranter, barer og hemmelige steder, men de fortæller også deres egen historie, der altid er vævet uløseligt sammen med New Yorks.