Negativ dialektik

"Negativ dialektik" er den tyske frankfurterskole-filosof Theodor W. Adornos sene hovedværk, hvori han gør op med idealismen i europæisk filosofisk tænkning.

Filosofien har undertrykt fænomeners særpræg og individualitet. Virkeligheden er altid rigere end de begrebslige udlægninger af den. Idealismen prøver at oprette en identitet mellem begreb og sag, mellem subjekt og objekt. Ved at ignorere den del af sagen, der ikke går op i begrebet, afskærer filosofien sig ikke blot fra at erkende verden som den er, men også fra at tænke 'det, som kunne være anderledes' - utopien, det gode liv - og binder sig til den slette realitet.

Kernen i den negative dialektik er for Adorno, at katastrofen aldrig må ses som det hele i historien, heller ikke efter Auschwitz, men som en grænse, der er åben mod lykkens ingenmandsland.