Du er ikke logget ind
Beskrivelse
London 1947. Helen og Viv driver et ægteskabsbureau, Duncan arbejder på en stearinlysfabrik, og Kay vandrer hvileløst rundt i gaderne, plaget af minderne fra sin tid som ambulancefører i den bombehærgede storby.
Som alle andre længes de efter at lægge krigen bag sig og komme i gang med fremtiden.
Men for dem alle står en hemmelighed i vejen. Dybt i sig gemmer de hver især på en dramatisk og blodig historie fra de frygtelige krigsår, hvor de valgte kærligheden og betalte dyrt for den.