Du er ikke logget ind
Beskrivelse
"Når seksualitet tages alvorligt" handler om de mange forskellige situationer, hvor fagpersoner på det sociale og sundhedsmæssige område møder brugernes seksualitet. Situationer, der kan rejse en række etiske spørgsmål som for eksempel:
Bør to ældre medborgere på et plejehjem få lov til at lukke sig inde på samme stue for at have samleje - og skal de pårørende i så fald informeres om det? Bør personalet tillade en ung udviklingshæmmet pige at have en ny partner hver dag? Bør to patienter på et psykiatrisk hospital tillades at have samleje? Og bør man hjælpe handicappede mennesker til at onanere?
Bogen belyser emnet seksualitet fra faglige, etiske, juridiske og politiske synsvinkler. Den er tænkt som en hjælp og inspiration til de fagpersoner, som i løbet af deres arbejde kommer ud for at skulle forholde sig professionel til brugernes seksualitet.
"Når seksualitet tages alvorligt" handler om børn og unge, om voksne og ældre med sygdmme og forskellige former for nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Bogen indeholder desuden opgaver og forslag til rollespil, hvilket gør den til et godt udsagnspunkt for diskussioner og gruppearbejde på undervisningssituationer og arbejdspladser inden for social- og sundhedsområdet.