Du er ikke logget ind
Beskrivelse
På internettet higer hjemmesider konstant efter brugernes opmærksomhed. Google eller de sociale medier som Facebook og Twitter giver ikke særlige privilegier til offentlige hjemmesider. Med andre ord konkurrerer de offentlige hjemmesider på lige vilkår med pornosider og videoklip af dansende katte på YouTube.
Danmark er langt fremme i forhold til at digitalisere borgernes møde med den offentlige sektor, og der er brugt enorme ressourcer på at udvikle hjemmesider og digitale services. Der er imidlertid for lidt fokus på at gøre disse offentlige digitale informationer og services findbare. I sidste ende betyder det svækket offentlig service for borgere og virksomheder. En hjemmeside, som ikke kan findes, har ingen værdi.
Denne bog viser, hvordan søgemaskiner og andre navigationskanaler fungerer, og giver dermed et grundlag for, at offentlige organisationer kan skabe mere synlighed om deres informationer, ydelser og services. Fremstillingen er unik, fordi den kobler begreber og værktøjer fra online markedsføring med praktiske udfordringer i den offentlige sektor.
Målgrupper er primært offentlige organisationer og selvejende institutioner, men mange interesse- og hjælpeorganisationer, politiske partier, virksomheder har samme behov for øget synlighed på internettet.
Den offentlige sektor har ikke længere en privilegeret position i forhold til borgere, virksomheder og interesseorganisationer. I dag er det internettet, der har magten.
Thomas Høgenhaven er cand.scient.pol fra Københavns Universitet. Medredaktør af bogen Politisk Psykologi. Arbejder i dag som kreativ direktør i Chrisper Economy og er Ph.D.-stipendiat på CBS, Department of IT Management.Lasse Lundberg Andreasen er cand.scient.pol fra Københavns Universitet. Arbejder i dag som selvstændig konsulent og freelance-journalist.
Indholdsoversigt
Forord
Google og kampen om opmærksomheden
Indledning
Offentlig findbarhed
Del 1
Kapitel 1. Danskerne og internettet
Kapitel 2. Sådan fungerer internettet i virkeligheden
Kapitel 3. Den offentige sektor på internettet
Del 2
Kapitel 4. Søgemaskineoptimering
Kapitel 5. Vertikal søgemaskineoptimering: Kort, video og foto
Kapitel 6. Sociale medier, kommunikation og findbarhed
kapitel 7. Reklame og sponsorerede resultater
Kapitel 8. Brugervenlighed og intern findbarhed
Kapitel 9. Effektmåling og webanalyse
Del 3
Kapitel 10. Praktisk guide til søgemaskineoptimering
Kapitel 11. Skriv gode webtekster og sæt dem rigtigt op
Kapitel 12. Google AdWords
Kapitel 13. Afslutning
Afsluttende checkliste
Stikord