Når himlen er nær

Når vi nærmer os livets afslutning, fylder tankerne om meningen med livet mere og mere. Antologien sætter ord på ensomheden og afdækker alle de følelser, vi normalt gemmer væk.

For mange mennesker medfører det at blive ældre, være gammel, syg og døende ofte en altoverskyggende eksistentiel og emotionel ensomhed. Tab og angst for tab fylder derfor meget hos mange ældre, men oftest bliver sådanne tanker og følelser gemt væk og omsluttet af tavshed.

Bogens forståelse af ensomhed er andet og mere end den gængse forståelse, der næsten udelukkende fokuserer på den sociale side og det at være uønsket alene. Tyngden ligger således på de ensomhedsformer, som både er de mest betydningsfulde og de tungeste at arbejde med, nemlig den eksistentielle og den emotionelle ensomhed.

Hvad er det for en ensomhed, der er i spil, når et menneske oplever, at det at være alene er det mest fremherskende? At ensomheden er så massivt til stede, at vedkommende føler sig langt mere alene sammen med sit netværk, end når vedkommende trækker sig tilbage i sit eget hjem? Hvad sker der, når vi bliver usynliggjort af andre eller usynliggør os selv? Og hvad er det for en form for forladthed, der opstår, når et menneske, vi holder af, forsvinder mentalt?

Bogen ser nærmere på, hvordan vi kan forstå og støtte dem, der har mistet deres dyrebareste – hvordan vi kan hjælpe ved at dele det meningsløse, det uforståelige, det angstfremkaldende og det ikke-verbaliserede.