Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Læs om den hedenske kvinde Tamar, der får børn med sin svigerfar. Mød den prostituerede Rahab, der bliver en del af Israels folk. Gå med moabitten Ruth, der følger sin svigermor til Betlehem og gifter sig ind i Judas stamme. Hør om Batseba, som forfører kongen og får børn med ham, og følg Maria – teenagepigen, som bøjer sig for Gud, da han udvælger hende til at føde sin egen søn. I Nådeslægten udfolder Francine Rivers de fem kvinders livshistorie. Hun gør det i loyalitet mod Bibelens budskab og med den dybe personindlevelse, som kendetegner hendes forfatterskab. Tilsammen kan de fem kvinder lære os om håb, tro, kærlighed, nåde og lydighed. Nådeslægten er tidligere udgivet i en serie på fem romaner under fællesbetegnelsen Kvinderne i Jesu stamtavle. I Matthæusevangeliet findes en slægtstavle, der indeholder alle slægtled fra Abraham til Jesus. Slægtstavlen omtaler fem stammødre ved navn: Tamar, Rahab, Ruth, Batseba og Maria – fem kvinder, som levede for mere end tusind år siden, og hvis forunderlige og barske historier er bevidnet andre steder i Bibelen.Fil størrelse: 2481 KB