Over 10 mio. titler Fri fragt ved køb over 499,- Hurtig levering Forlænget returret til 31/01/25
Myrdede sjæle
4.0

Myrdede sjæle

  • Format
  • Bog, hæftet
  • Dansk
  • 366 sider

Beskrivelse

Kriminalromanen Myrdede sjæle af Klaus Enghvidt Olsen har ikke mordet som udgangspunkt, men sætter i stedet fokus på en anden grov forbrydelse – voldtægt. I Myrdede sjæle bliver offeret ikke slået ihjel, men må i årevis eller måske hele livet leve med store ar på sjælen, offerets rolle er i denne roman derfor anderledes og mere centralt end i den klassiske kriminalroman. 

Sagt af forfatteren: ”Jeg læste en artikelserie i Information ’Vidnesbyrd’, hvor 35 kvinder fortæller om voldtægter, som de aldrig har anmeldt. Det inspirerede mig til at skrive en krimi uden et mord, men hvor der i stedet fokuseres på en anden meget alvorlig type forbrydelse, som åbenbart ikke får tilstrækkelig fokus. Jeg håber, at voldtægt bliver anerkendt, som den alvorlige forbrydelse, den er for offeret.”  

Forfatteren har tidligere udgivet romanerne Lihou dokumenterne og Som en besættelse.

Anmeldelser:

Bente Wiik, Fyens Stiftstidende: 5 ud af 6 stjerner "Følsom, kærlig og ond ... glinsende af sprogligt vid, fulde af følelsesmæssigt kendskab til både kvinder og mænd og en insisterende legen tagfat med sin læser. Denne litterære oplevelse rummer forfatteren, som fortjener at komme ud i lyset. Jeg synes ganske enkelt, at "Myrdede sjæle" er på kanten af en succes. Den glimter, rummer indsigt ud over det sædvanlige… En bog, der sætter eftertanker i gang…"  

Camilla Laugesen, Bogfidusen: 5 ud af 6 stjerner "Det er interessant at en mand vælger at skrive om voldtægt og kvindelige ofre. Han har lavet et godt researcharbejde, omkring hvad der foregår i hovedet på både offer og gerningsmand ... Romanen er godt skruet sammen og svær at slippe igen når man kommer i gang."

Sidse Cordes, Sidsesbogreol.dk: 5 ud af 6 stjerner "Forfatteren skriver godt og formåede flere gange at give mig en kold rislen ned af ryggen ... ”Myrdede sjæle” er en, på mange måder barsk bog at læse. Den omhandler et alvorligt emne, som desværre rammer mange … Selvom “Myrdede sjæle” ikke er den typiske kriminalroman, hvor der skal opklares et mord, vil jeg alligevel anbefale krimifans at læse bogen. Den er både vigtig og spændende. Jeg fornemmer at det er én af de bøger som vil sidde i mig et stykke tid efter endt læsning.” 

Læs hele beskrivelsen
Detaljer
  • SprogDansk
  • Sidetal366
  • Udgivelsesdato01-11-2017
  • ISBN139788793610194
  • Forlag i kommission hos Underskoven
  • FormatHæftet
  • Udgave1
  • OriginalsprogUkendt
Størrelse og vægt
  • Vægt441 g
  • Dybde2,6 cm
  • coffee cup img
    10 cm
    book img
    13,2 cm
    20,2 cm

    Findes i disse kategorier...

    Se andre, der handler om...

    Machine Name: SAXO084