Du er ikke logget ind
Beskrivelse
I "Mummum" af Mathilde Munksø Bentsen og Amanda Juul Jensen får du lækre opskrifter på nemme hverdagsretter, som er nemme at gå til.
"Mummum" byder på forskellige opskrifter på alt fra brød og boller til aftensmad og masser af forskellige slags kager. Det gennemgående tema i alle opskrifterne er, at de er overskuelige for folk i alle aldre.
Mathilde Munksø Bentsen og Amanda Juul Jensen er nogle af Danmarks største madbloggere og har fået stor succes med deres Mummum-univers, der både tæller en hjemmeside, Instagram- og Facebookprofil, og en Youtube-kanal, hvor de laver masser af kager og brød til stor inspiration for seerne. Mathilde Munksø Bentsen og Amanda Juul Jensen laver alt slags mad, men er især kendt for deres opskrifter på pølsehorn, der har fået mere end 250.000 klik på hjemmesiden.
”Mummum” er Mathilde Munksø Bentsen og Amanda Juul Jensens første fysiske kogebog, men de har tidligere udgivet flere e-bøger med over 100 af deres populære opskrifter.