Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Lydbog med musik.Kan en harpe bruges til hævn? Bogens fortæller, Mikkel(Markus Borg) tager dig med ind i fantasiens verden, hvor du møder den magiske harpe, der med sin tryllebindende kraft fascinerer, skræmmer og morer os.Fortællingen suppleres med et musikalsk univers, hvor harpens klang skaber morskab, uhygge og dramatik."Gode herre, fordi du har været så god ved os, vil vi gerne give dig et ønske. Fortæl os, hvad dit ønske skal være". "Nåh, ja," sagde Morgan, "mit hjerte ønsker at have en harpe, der kan spille til mine sange. En harpe, der kun spiller livlige melodier – ikke noget med trist musik til mig. Men I gør helt sikkert grin med mig, gør I ikke?" Han nåede knapt at tale færdig, før der stod en smuk gylden harpe lige foran ham. Han blev meget forbavset, men da han så op for at takke sine gæster, opdagede han, at de var forsvundet. Han tog sig til hovedet. "Det var da det mest usædvanlige, det må have været feer."Han tog harpen på skødet og minsandten, så snart hans fingre rørte strengene, begyndte harpen at spille en glad og livlig melodi. I det samme hørtes lyden af fodtrin, og ind kom hans kone med nogle venner. Da de hørte tonerne af harpen, begyndte de straks at danse, og så længe Morgans fingre var på strengene, spjættede deres fødder, som om de var gale væsener fra en anden planet.”Jeg har igennem mit over 40-årige arbejde med harpen oplevet, at harpeklangen berører alle selv med enkelte toner. Jeg har fundet massevis af folkeviser, sagn og folkeeventyr med den ”magiske harpe” i centrum, og i lydbogen genfortæller jeg en af disse vandrehistorier. Af gamle folkeviser har jeg og tonemester Sebastian Eskildsen skabt et moderne musikalsk lydbillede, som understøtter fortællingen.” Lillian TörnqvistHistorien stammer fra lydbogen ”Mød den magiske harpe” med fem fortællinger, som er for børn fra 6 år. En anderledes lydbog med musik. Den er også er velegnet som fællesoplevelse for børn og voksne.Markus Borg fortæller historien i lydbogen. Musik og lyddesign er skabt af Harpstream Duo, tonemester Sebastian Eskildsen og Lillian Törnqvist. Alessandra Sicuro har tegnet den søde tegning.Fil størrelse: 8464 KBIndlæst af: Markus Borg