Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Hvilken pinlig situation: At komme hjem og overraske sin kone i seng med en anden. Og ikke bare en hvilken som helst anden, men Snifferen! Det er ikke vreden, den retfærdige harme, der kommer til at koste Connor Gilmartin livet, men hans udbrud: Du gode gud, Esme, ikke Snifferen!
Men dermed slutter pinslerne ikke, for Gil stedes ikke ordentlig til hvile. Jo, hans krop, men sjælen er hvileløs ¹ og nysgerrig. Sammen med Snifferen, Allan Going, der overtager Gils job som kulturredaktør på lokalavisen, går Gil i biografen til den store filmfestival i Torento, men mens Going keder sig over den ene berømte filmklassiker efter den anden, ruller Gils slægtshistorie frem på lærredet. To vandløb forener sig og bliver en brusende flod. Fra USA efter frihedskrigen kommer formoderen Elizabeth Gage efter en farefuld og sindsoprivende kanosejlads fra Hudson River til Canada, og fra Wales kommer Gilmartin-familien, hvis trængsler strækker sig over længere tid end Elizabeths kanofærd, men ikke er mindre dramatiske.
En familiesaga frem til nutiden rulles op for den hvileløse ånd, rødderne blotlægges, de opstyltede familiefotos er ¹ opstyltede! Der er kød og blod, lidenskaber, ufattelige lidelser, ufatteligt mod at finde i skabelsen af et helt nyt land, og Gil ¹ om ikke Going ¹ er blevet en klogere mand ¹ ånd! ¹ da festivalen er forbi.
Tilbage er selvfølgelig det uafklarede spørgsmål: Hvordan hævner et spøgelse sig på sin banemand?
Ingen formår som Davies at kombinere sig igennem en roman, så man som læser bliver rigere for hver side, der vendes, og Mord og hvileløse +nder er ingen undtagelse fra den regel.