Du er ikke logget ind
Kan streames i Saxos app
Som medlem hos Saxo kan du læse e-bogen i Saxos app med det samme
Beskrivelse
Jakob og Kristoffer, nybagte studenter, tager sydpå med interrail og møder i toget et yngre tysk ægtepar, der inviterer dem hjem. Efter operakoncert, natklub- og sengebesøg af Irmgard, Diethers kone, tager de videre med et barbersæt i rygsækkene, Diether har foræret dem. Mens Kristoffer bliver i Paris, som gæst og gigolo hos forførende Deborah, tidligere miss USA, rejser Jakob, der har opdaget, at barbersættene er blevet skiftet ud med nogle andre, men bytter sit eget med et han finder i Deborahs håndklædeskab, videre til Marseille, hvor hans el-shaver bliver stjålet og forårsager en mands død, og han selv finder en mand myrdet, siddende ubevægelig bag rattet i sin bil. Jakob kaldes hjem, da hans mor bliver syg, men ringes op af en mand, der kræver, han afleverer den flaske aftershavelotion, han har stjålet. Hvis ikke han gør det, bliver det værst for Kristoffer, som de har taget som gidsel. Uddrag af bogenIdeen kom til ham, ti meter fra døråbningen. Han var ikke i tvivl om at manden var bevæbnet, men dels var pistolen ikke længere trykket direkte ind i ryggen, dels ville han næppe vove at affyre den mellem så mange mennesker, ræsonnerede han, helt bortset fra at han ikke ville være noget værd for dem død.Med et smertensskrig lod han sig synke om på gulvet, idet han krummede sig sammen og stønnede, som om han havde fået akut blindtarmsbetændelse. Han vovede ikke at se op, men koncentrerede sig om at spille. Han kunne fornemme hvordan folk stimlede sammen om ham og hørte ord som ”Arzt” og ”Krankenwagen”. Ud af øjenkrogen så han en sort, uniformeret arm komme ned og røre ved hans skulder. Han holdt begge sine hænder presset mod maven og ansigtet, fortrukket i hvad han håbede lignede uudholdelig smerte.– Was ist’s mit dir? Bist du krank? Om forfatterenBjarne Gertz, oprindelig trompetist, senere cand. mag. i engelsk og latin, med senere erhvervet kompetence i oldtidskundskab samt et uafsluttet to-årigt musikstudium, forlod efter en række faste såvel som midlertidige ansættelser indenfor universitet, gymnasieskole, HF m.m., som 56-årig endegyldigt arbejdsmarkedet for at bruge resten af sit liv på at skrive.Fil størrelse: 1186 KB