Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Jytte Abildstrøm (f. 1934) fortæller om et langt liv med teater, fest og farver. Glæden ved teateret og livet smitter ved mødet med en utrættelig ildsjæl, der gennem 50 år har sat sit umiskendelige præg på det danske revy- og teaterliv.
Det begynder omkring barndomshjemmet i Vanløse, skoleårene og tiden med Studenterrevyen og scenedebut i 1953. Gennembruddet kommer i musicalen Boy Friend på Gladsaxe Teater i 1965, men interessen er vakt for dukketeateret, der fører lige ind i mange børns hjerter.
Jytte Abildstrøms Teater starter i 1964, men bliver et børne- og voksenteater, efter det i 1970 med stor succes rykker ind på Riddersalen med Svend, Knud og Valdemar. Siden er det blevet til over 30 år på Riddersalen, bl.a. med økologisk væksthus.