Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Hun drejede bilen ind på det sidste stykke af indkørslen og befandt sig pludselig ansigt til ansigt med Hill House, og uden at tænke trampede hun bremsen i bund og stirrede måbende frem for sig. Huset var afskyeligt. Hun skælvede, og i hendes sind opstod uden videre tanken: Hill House er afskyeligt, det er sygt; skynd dig væk herfra med det samme.
Fire søgende sjæle flytter ind i det forladte Hill House, der står stolt og uligevægtigt mellem sine bakker. Dag for dag strammer huset sit greb om dem. Det smækker med dørene, hvisker i natten og rækker ud efter dem med sit mørke. Måske bør de alle bryde op, før det er for sent. Men Hill House er ved at samle sine kræfter, og det har ikke i sinde at slippe gæsterne så let.
Shirley Jacksons Mørket i Hill House (engelsk: The Hauting of Hill House) er skrevet i 1959 og anses for en af det tyvende århundredes bedste gyserromaner. Den er forlæg for to film og en populær tv-serie på Netflix. Dette er første gang, romanen udkommer på dansk.