Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Marion Dampier-Jeanser åndeligt medium. Hun er født 1950 i Slagelse af dansk/norske forældre, som begge besad mediumistiske evner. Marion flyttede som 19-årig til London, hvor hun udviklede sin kunnen. Hun har nu i mere end 30 år virket i den spiritistiske kirke i England, hvor spiritismen har stærke rødder.
Hun modtager dagligt to-tre klienter til sittings i sit hjem ved Waterloo i London. Klienterne kommer fra alle samfundslag og trosretninger og spænder fra pensionister til verdensstjerner. Desuden hjælper hun jævnligt politiet i løsningen af mordgåder.
Gennem sin livshistorie, som hun har fortalt til journalist Charlotte Kehler, beskriver Marion en række spændende og utrolige tilfælde, der tjener som eksempler på hendes overbevisende evner som medium. Hun forklarer de forskellige trin og former for spiritisme og gør desuden op med overfladisk brug af og omgang med begreber som f.eks. clairvoyance.
Marion Dampier-Jeans er helt unik, og med hendes høje etik og ligefremme facon kan man næppe finde en bedre formidler af den forunderlige åndeverden, hun på ganske dagligdags manér kommunikerer med.
Marion Dampier-Jeans har de sidste år jævnligt besøgt Danmark, hvor hun afholder workshops og giver sittings.