Du er ikke logget ind
Kan streames i Saxos app
Som medlem hos Saxo kan du læse e-bogen i Saxos app med det samme
Beskrivelse
Du husker sikkert, hvor du var og med hvem, da Danmark tog EM-guldet i 1992. Eller er det måske Champions League-finalen i 1999, der er din favoritkamp?
I Min største kamp får du flere generationer af danske fodboldstjerners egne øjenvidneberetninger om deres største kamp set fra grønsværen. Aldrig tidligere har så mange fodboldstjerner lige fra Brian Laudrup, Peter Schmeichel og Jon Dahl Tomasson til Kasper Schmeichel, Christian Eriksen, Nadia Nadim og mange flere optrådt i en bog sammen. Alle fortæller de om deres absolut største fodboldøjeblik.
Læs bl.a. om Christian Eriksens sparketræning inden hattrickkampen mod Irland i 2017, få John "Faxe" Jensens egen historie om at "ramme den lige i røven" i EM-finalen og kom med tilbage til en anden fodboldtid, da Sepp Piontek skulle dække verdensstjernen Pelé op i en landskamp i Brasilien.
Følgende spillere medvirker i bogen: Kasper Schmeichel, Christian Eriksen, Peter Schmeichel, Brian Laudrup, Nadia Nadim, Daniel Agger, Morten Olsen, Frank Arnesen, John "Faxe" Jensen, Mathias Zanka Jørgensen, Jannik Vestergaard, William Kvist, Martin Jørgensen, Stig Tøfting, Thomas Gravesen, Jesper Grønkjær, Sepp Piontek, Simon Kjær, Ebbe Sand, Thomas Sørensen, Thomas Delaney, Michael Krohn Dehli, Pernille Harder, Jan Mølby, Klaus Berggreen, Dennis Rommedahl, Jon Dahl Tomasson, Per Røntved, Lars Høgh, Allan Simonsen og Henrik "Store" Larsen.
Overskud fra salg af Min største kamp går til Fodboldfonden, der arbejder for et bedre liv til udsatte børn i Danmark. Bogen er skrevet af journalisterne Christoffer Stig Christensen og Ole Sønnichsen i samarbejde med spillerne.
Fil størrelse: 107056 KB