Du er ikke logget ind
Beskrivelse
”Min største hemmelighed – Astrid” er en del af serien ”Min største hemmelighed” af Kit A. Rasmussen.
Fælles for alle Kit A. Rasmussens historier i ”Min største hemmelighed”-serien er, at hovedpersonerne har en hemmelighed, de ikke har lyst til at dele med andre. I ”Min største hemmelighed – Astrid” møder vi Astrid, der også står alene med en hemmelighed, hun ikke fortæller til andre. Astrid går til springgymnastik, som hun er rigtig god til. Så god, at hun bliver udvalgt som den ene gymnast, der skal udføre finalen til den opvisning, holdet skal til. Astrid er stolt og glad, men lykken varer ikke ved, for Astrids bedste veninde Clara støtter ikke op om Astrid, men viser i stedet en ny side af sig selv, som gør Astrid usikker på sig selv og deres venskab. Er Clara i virkeligheden ikke så god en veninde, som Astrid hele tiden har troet?
Kit A. Rasmussen står udover ”Min største hemmelighed – Astrid” bag yderligere to bøger i ”Min største hemmelighed”-serien.