Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Min ABC – Livet i byen kommer rundt på byens torve og pladser. Ind og ud af huse og butikker. Turen går gennem travle gader og stille gyder. Hen over asfalt og fliser. Op over byens tage og tårne. Og på vejen møder vi mennesker og masser af cykler, biler og busser.
Denne ABC-bog er en del af serien Min ABC, der tager de 4-8-årige ved hånden gennem alfabetets bogstaver fra A til Å. I hver af seriens bøger kan børnene udvide deres kendskab til forskellige faglige emner – danske dyr, dansk natur, livet i byen og livet på landet – samtidig med, at de træner deres bogstavs- og læseforståelse.
Bøgerne er tilrettelagt, så de kan læses op for de mindste og læses af de ældste. Serien er rettet mod målgruppen af førskole- og indskolingsbørn.
Som supplerende læsepædagogisk redskab er der til serien nyproduceret 4 x 29 små ABC-film, som bogstav for bogstav kan opleves i forbindelse med læsning af bøgerne. Adgangen til filmene er gratis. Bøger og film giver mulighed for at samtale om bogstaver og emner ud fra fælles læse-, lytte- og kigge-oplevelser.