Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Kvindehjemmet blev i 1902 etableret som landets første herberg for hjemløse kvinder, ikke mindst takket være den konservative politiker Vibeke Salicaths ihærdige indsats, først som initiativtager og senere i en årrække som forstanderinde for hjemmet. Siden oprettelsen har Kvindehjemmet flere gange skiftet adresse, i 1945 til den nuværende på Jagtvej 153 i København, ligesom institutionens tilbud og holdning til brugerne naturligvis har ændret sig i takt med udviklingen i det omkringliggende samfund.
Midlertidigt ophold skildrer dels Vibeke Salicaths and andre centrale personligheders liv og virke, dels Kvindehjemmets udvikling fra privatdreven filantropisk institution til et moderne krisecenter i dagens velfærdsstat.