Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Medialisering har vundet frem som et centralt begreb til forståelse af mediernes samspil med kultur og samfund, på samme måde som begreberne 'globalisering' og 'individualisering' længe har været brugt i humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning. Medialisering er blevet en begrebsmæssig ramme til at forstå, hvordan både massemedier og digitale netværksmedier er blevet en integreret del af kulturelle praksisser og samfundsinstitutioners virke.
"Medialisering" indfører læseren i medialiseringsteorien og medialiseringsbegrebets mange nuancer og forskellige inspirationskilder. Derudover diskuterer lærebogen teorien i en række konkrete analyser af forskellige samfundsmæssige og kulturelle områder, såsom idræt, børns leg, forældreskab, religion, politik, konflikter og frivillighedsorganisationers arbejde. "Medialisering" er rettet mod undervisere og studerende på videregående uddannelser ved medie- og kommunikationsuddannelser.