Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Fortælleren i denne korte roman ser tilbage på en gang hun rejste med kystbåden fra det nordvestligste Island til Reykjavik. Her kommer hun til at dele kahyt med en ældre, gift kvinde, Salome eller Sala, som i brudstykker afdækker sit livs historie – om alt det, der har fyldt mest i tilværelsen: børnene, kærligheden, synden, arbejdet, det daglige slid for at overleve i en barsk natur. Alt sammen berettes det frem i en intens, intim atmosfære skabt under samtalens tillid. I hjemlandet er Í sama klefa (1981) det af Jakobína Sigurðardóttirs værker, der læses mest og optrykkes oftest. Den islandske titel kan både betyde ”i samme kahyt” og ”i samme celle” – med den danske titel betones både romanens konkrete ramme og dens almene kvindehistoriske dimension.