Du er ikke logget ind
Beskrivelse
McMafia er historien om de nyeste og mest magtfulde verdensomspændende forbryderorganisationer - i Rusland, Kina, Balkanlandene, Vestafrika, Sydøstasien, Israel, Dubai, Columbia, Mexico og Canada - og om mafiaens opblomstring i takt med globaliseringen inden for de sidste femten år.I tre år har Misha Glenny samlet historier fra lejesoldater i Ukraine, pengevaskere i Dubai og narkobosser i Canada, og han forener dramatiske personlige historier med et bredere indblik i, hvordan organiseret kriminalitet i den underudviklede del af verden spiller sammen med efterspørgslen efter illegale varer i den vestlige verden. Glenny beskriver blandt andet global våben- og narkosmugling og stiller skarpt på, hvordan krigen på Balkan, cigaretsmugling og handel med kvinder er uløseligt forbundet. Ligesom han giver os et indblik i, hvordan brugere af mobiler og computere indirekte bidrager til global kriminalitet. Derved kastes der lys over både den menneskelige dimension og de underliggende styrende principper for dette globale fænomen.Misha Glenny er ude i et moralsk ærinde og er interesseret i at anskueliggøre, hvordan den organiserede kriminalitet er et tegn på de dybe sociale uligheder, der er en af skyggesiderne ved globaliseringen: At vi ikke kan anskue kriminalitet som et moralsk problem, men i særdeleshed må se det som et socialt anliggende, vi bliver nødt til at tage hånd om fra politisk hold. McMafia er dermed et øjenåbnende, chokerende og vidtrækkende bidrag til vores viden om international kriminalitet i nyere tid.