Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Manden der levede sit liv baglæns:
Inden i denne ulykkelige krop, ældes jeg. Men udvendigt i alle dele af mig, undtagen mit sind og min sjæl - bliver jeg yngre. Og jeg sidder i sandkassen, en mand på snart tres.
En vanskabning, en skiftning; en ting ude af takt med menneskeracen. Max Tivoli lignede ved fødslen en gammel mand. Som 70-årig ligner han en dreng på 7 år. Af uforklarlige grunde er han dømt til at leve livet omvendt: Mens hans sind modnes og ældes som normalt, bliver hans krop stadig yngre.
Dette er Max´ sære og fascinerende beretning om sit liv og ikke mindst om sin livslange kærlighed til naboens datter Alice, som han forelsker sig dybt i som 17-årig. En kærlighedshistorie med svære odds og en beretning om et anderledes og utrolig bevægende liv.