Mathilde Prager

»De ved, at jeg ikke glemmer de store tjenester, De har gjort mig«, skrev August Strindberg i december 1901 til sin østrigske oversætter gennem 15 år, Mathilde Prager, og ønskede hende god jul. Siden hørte hun ikke fra ham igen. Han havde valgt en anden tysk oversætter, Emil Schering, som har overskygget Mathilde Prager. Hun banede vejen for Strindberg i de tysksprogede lande, men Emil Schering skummede fløden.

Som så mange andre oversættere er Mathilde Prager blevet glemt, skønt hun var af stor værdi for førende nordiske forfattere omkring 1900 og brugte 40 år af sit liv på at udbrede kendskabet til dem i Tyskland og Østrig. Hun oversatte for Georg Brandes i 30 år, men er end ikke nævnt i hans erindringer. Han gemte dog 310 breve fra hende, og ikke mindst takket være dem kan Mathilde Prager nu genopstå som engageret, selvstændig og stærk kvinde - en stor sprogbegavelse, markant essayist og anset oversætter.

Bogen om Mathilde Prager er imidlertid ikke blot et portræt af en stor oversætter. Det er tillige en kulturhistorie om perioden fra 1880 til 1920, da nordisk litteratur som aldrig før eller siden foldede sig ud i de tysksprogede lande.