Du er ikke logget ind
Beskrivelse
En efterårsdag omkring årtusindskiftet går fem mænd ombord på et fly i Kastrup Lufthavn. Den ene, vores hovedperson, for at lade sig befordre til Bruxelles til et absolut udramatisk møde. De fire andre, fordi de skal bruge et jetfly af en vis størrelse.I sin debutroman giver Peter Boe et overbevisende og nuanceret indblik i det, der i overskrifternes sprog kaldes civilisationernes sammenstød. Ned til de mindste detaljer, både de komiske og de tragiske, lykkes det Boe at fremstille fire muslimske flykaprere med humor, ironi og stor indlevelse. Og før alle handlingens tråde bliver samlet, giver forfatteren os samtidig et forbavsende indblik i den enkeltes bevæggrunde og skjulte motiver til at være netop dér, på det samme fly som danske David Aabye, der bare skal til Bruxelles.Ombord på dette fly - i selskab med de øvrige passagerer, flyets besætning og fire kaprere med deres helt egen ruteplan - tvinges David til at træffe sit livs valg. Hvis han har et valg...