Du er ikke logget ind
Beskrivelse
"Martsvioler" er Philip Kerrs krimi, som udspiller sig i Berlin tilbage i 1936. Vi befinder os øjeblikke før de Olympiske Lege, hvor vi følger privatdetektiv Bernhard Gunther i sit forsøg på at opklare en sag, der umiddelbart virker ligetil. I takt med at han graver dybere i sagen kommer han længere ned i den nazistiske undergrund og videre til nazitysklands politiske ledere og mellemledere.
"Martsvioler" er det første bind i Berlin Noir, som uden tvivl er en original og stemningsfuld spændingsserie med en interessant hovedperson og en historie uden lige.