Martin Luther - Kristi Bøn

I rene 1528 og 1529 var Wittenbergs sognepr st Johann Bugenhagen i Braunschweig, for at ordne reformationens indf relse. I denne tid tog Luther sig af hans pr dikestol i Wittenberg og pr dikede 3 til 4 gange ugentlig. Blandt andet pr dikede han da i 1528 over Jesu ypperstepr stelige b n. Luthers ven Caspar Crutziger har nedskrevet disse pr dikener og f rdigredigeret dem til trykken, og s dan udkom de i 1530 med Luthers forord. Det er en af de f rste tekster, hvor reformationens l re om Guds universelle frelsesvilje lyder fuldtonende. Her er ikke l ngere skyggen af talen om den skjulte Gud, som skulle st i mods tning til den benbarede Gud. Luther fastsl r her igen og igen, at der ikke findes nogen anden vilje i Gud end den, der er benbaret i Jesus Kristus. Der er ingen dybere lag eller skjulte kroge, hvor der kan gemme sig en anden vilje end den, Jesus Kristus har forkyndt for os: Ved denne gerning, at Gud sender sin s n, har han bnet os hele sit hjerte og sin vilje, s man ikke ser andet end overv ldende, uudgrundelig k rlighed og barmhjertighed. Men n r jeg nu har Faderens hjerte, s har jeg ham helt med al hans guddommelige magt og kraft. Her st r Faderens hjerte, vilje og gerning ben for mig, og jeg kender ham fuldst ndig. Klarere kan det ikke siges, at Luther har sagt farvel til talen om den skjulte Gud. I Kristus kender vi Gud fuldst ndig. Jesus viser os Gud Faders sind, hjerte og vilje over for os. Det er Dj velen, der fors ger at tegner en streg og laver en adskillelse mellem Gud og Kristus med to slags tanker, s man s ger Kristus p korset, men Gud h jt oppe i Himlen. Derfor skal vi v nne os til s dan at anse og h re den herre Kristus, som at vi visselig ser og h rer Faderen. Kort sagt, du kan intet se og h re af Kristus, uden at du ser og h rer Faderen selv. Den, som h rer Kristi mund og ord, h rer det ord og den mund, der har skabt himmel og jord med et pust.