Marianergraven

Marianergraven er et betagende, men også urovækkende portræt af vores tid – et glitrende, mangefacetteret tæppe af fortællinger om den lidenskab, der driver os, og den uro og ensomhed, som også er med til at definere os i dag. Med en dyb forankring i sin opvækst i Vestnorge bevæger Ida Lødemel Tvedt sig fra Bergen til New York og fletter ubesværet tråde i den moderne identitet sammen: nationalisme og køn, kærlighed og vrede, følelsen af hjem og Dolly Parton som filosofisk forbillede. Marianergraven sprudler af et lysende sprog og dunker af et dybt begær og er et fremragende eksempel på den nye nonfiction, der er vedkommende og forførende som den bedste skønlitteratur og læses i større og større udstrækning

“Lødemel Tvedt overgår med entusiasme, overskud, intellekt og stor humor alle mandlige essayister, der forsøger at indsnævre non-fiktionen, [...] Noget af det skarpeste, der er udgivet i år.”Vårt Land

Udråbt til en af årets bedste bøger i Norge af ikke mindre end seks anmeldere. Til læsere af Olga Ravn, Jonas Eika, Mette Moestrup, Josephine Klougart og Maggie Nelson.

Ida Lødemel Tvedt (f. 1987) debuterer med et brag af et litterært essay, hvori Dolly Parton og Louis C.K. granskes med samme iver som Friedrich Nietzsche og Simone Weil. I en gavmild og klog tekst forbinder Lødemel Tvedt det dybt personlige med et betagende globalt udsyn. Fintfølende skriver hun om sin mormor, kærlighed og udlængsel, om identitet og angst for det fremmede, om nationalisme og begær forklædt som ideologi. Samtidig tegner hun et portræt af den generation, der er vokset op med løftet om lykke for hele verden, men erfarer sammenbrud af fælles dagsordner på tværs af alder, nationalitet, race og køn.

Ida Lødemel Tvedt er født i Bergen, som fortsat er hendes hjem, når hun ikke opholder sig i New York, hvor hun har undervist i essayistik ved The New School og Columbia University. Hun skriver for flere medier, for tiden primært den norske avis Dag og tid.