Du er ikke logget ind
Beskrivelse
"Margrete I" er Anne Lise Marstrand-Jørgensens historiske og psykologiske drama om den egenrådige og magtfulde Margrete I.’s afgørende rolle i middelalderens Skandinavien.
Margrete 1. fødes i 1353 som datter af Valdemar Atterdag, og bliver som blot tiårig giftet bort til Norges konge. Hun får hele Nordens skæbne i sine hænder, da hun skal føde Norges næste tronfølger, og herigennem tætne båndene mellem de nordiske lande. Men da Valdemar Atterdag dør uden en direkte tronarving, opstår et indre kaos, om hvem der skal være den næste regent, imens udefrakommende trusler rykker nærmere. Margrete lykkedes med politisk snilde, at få sin femårige søn valgt til Danmarks konge, og styrer gennem ham mod sin vision om ét samlet Norden regeret af hende.
Anne Lise Marstrand-Jørgensen fortæller indlevende om Margrete 1.’s begavede, magtfulde og politiske væsen i middelalderen og hendes vision om et samlet og fredfyldt Norden. "Margrete I" er dog også en gribende fortælling om at være kvinde og menneske i middelalderen, og om ensomhed, kærlighed, tro, og begær.