Du er ikke logget ind
Beskrivelse
”Marco Effekten” af Jussi Adler-Olsen er femte bind i serien om Afdeling Q. Her møder vi drengen Marco, der forsøger at komme væk fra sin kriminelle familie og få et liv uden kriminalitet og korruption.
Marco har været underlagt sin farbrors magt gennem hele sit 15-årige liv. Farbroren Zola styrer med hård hånd den klan, hvor Marco tvinges til at leve et kriminelt og slavelignende liv. Marco opdager ved et tilfælde, at Zola har planer om at lemlæste ham i håb om at kunne kontrollere ham yderligere, hvilket bliver startskuddet til Marcos forsøg på at komme væk fra klanen og få et bedre liv. Det er dog ikke uden forhindringer, da han falder over en grusom hemmelighed, som klanen for alt i verden vil holde hemmelig. Skal Marco risikere sit liv ved at gå til politiet eller ved at konfrontere Zola?
I ”Marco Effekten” møder vi også de velkendte medarbejdere fra Afdeling Q, Carl, Assad og Rose, der bliver involveret i sagen, der snart viser sig at have forbindelser til korruption og svindel. Kan Afdeling Q med Carl Mørck i spidsen redde Marco, eller er drengens skæbne allerede forseglet?
Jussi Adler-Olsens yderst populære serie om Afdeling Q fortsættes med det femte bind, ”Marco Effekten.”