Du er ikke logget ind
Beskrivelse
"Man kan ikke holde en god kvinde nede" består af 14 moderne fortællinger, skrevet af forfatteren til nyklassikeren ”Farven lilla”. Fortællingerne kredser om kærlighed, lyst og berømmelse; faren ved pornografi, om abort og voldtægt; spændingen ved nye elskere og glæden ved at genfinde gamle venner på tværs af hudfarve og køn.En samling provokerende og humoristiske portrætter af kvinder, der modigt gør krav på deres tilkæmpede rettigheder, og som i deres styrke og ukuelighed ikke kan holdes nede.Den amerikanske forfatter og aktivist Alice Walker (f. 1944) er født i sydstaten Georgia og har blandt andet arbejdet som medredaktør af magasinet ”Ms” og af det afroamerikanske tidsskrift ”Freedomways”. I 1982 vandt hun en Pulitzer Prize og National Book Award for romanen ”Farven lilla”. Alice Walkers bøger er blevet solgt i store oplag verden over, og hun er bredt anerkendt for sit virke i kampen for afroamerikaneres rettigheder.