Over 10 mio. titler Fri fragt ved køb over 499,- Hurtig levering Forlænget returret til 31/01/25

Makroøkonomi - Opgavesamling

  • Format
  • Bog, limryg, brugt
  • Dansk
  • Stand
  • Næsten ubrugt med få synlige brugstegn
  • Leveringstid: 4-6 hverdage
    Forventet levering: 29-11-2024

Beskrivelse

Denne opgavesamling er ment som en hjælp i faget makroøkonomi. Opgavesamlingen indeholder en lang række opgaver, der dækker det typiske pensum, og alle opgaver er forsynet med vejledende løsninger. Forfatteren vil dog gerne indtrængende bede læseren om at prøve at løse de enkelte opgaver, inden besvarelserne konsulteres. Hvis man går helt i stå ved besvarelsen af opgaverne skal man selvfølgelig smugkigge i løsningen, men udbyttet vil mangedobles, hvis man først forsøger selv!

For mange studerende er det ofte matematikken/udregningerne, der volder vanskeligheder. Ved besvarelser, der involverer udregninger, er det derfor valgt at medtage samtlige mellemregninger. Læsere med gode færdigheder i matematik må bære over med dette. Læsere med knap så gode færdigheder i matematik skal ikke lægge bogen fra sig, før de selv kan gennemføre udregningerne med samme resultat!

I mange opgaver, hvor besvarelserne kræver udregninger, er der flere måder at løse opgaverne på. I disse situationer er det valgt at præsentere alle de mulige måder, hvorpå udregningen kan foretages. Det er håbet, at dette ikke vil virke uoverskueligt og dermed vanskeliggøre læsningen. Hvis man føler sig forvirret, kan man i første omgang koncentrere sig, om én af løsningsmetoderne. De forskellige løsningsmetoder er i alle tilfælde rangordnet, så de matematisk mindst krævende kommer først.

I besvarelserne er der gjort en del ud af at forklare modellerne/markederne, samt de økonomiske variable, der indgår i modellerne. Løsningerne kan dermed opfattes som eksempler på ´den gode besvarelse´. Dette har nu ikke i sig selv været hensigten, men da det må formodes, at ikke alle læsere har fulgt overblik over alle modeller og alle sammenhænge, er det valgt at lave de vejledende løsninger, så de (forhåbentlig) kan forstås, uden at man hele tiden skal konsultere den bagvedliggende teori.

Forklaringer af de økonomiske mekanismer, der leder fra ændringer i én variabel til ændringer i andre variable i modellerne, er en vigtig del af besvarelserne. Ud fra et pædagogisk/overbliksmæssigt og dermed indlæringsmæssigt synspunkt, ville det nok være en fordel at give disse forklaringer med pilediagrammer, der på kort form viser, hvorledes de enkelte markeder og variable påvirker hinanden. På de fleste studier kræves det imidlertid, at forklaringerne gives som prosatekster, og derfor er det også valgt i denne opgavesamling. Det skyldes, at hovedsigtet med opgavesamlingen ikke har været at gennemgå teorien, men derimod at give eksempler på opgaver og tilhørende løsninger. Læsere, der har behov for et overblik over teori og sammenhænge, henvises til Complet Kompendium i Makroøkonomi eller Complet Kompendium i Samfunds- og Nationaløkonomi, hvor de økonomiske sammenhænge er forklaret både med prosatekster og med pilediagrammer. I disse kompendier vil man finde, at kapiteloverskrifterne er de samme som overskrifterne til de enkelte emneområder i denne opgavesamling, hvilket burde lette søgningen.

I makroøkonomi skelnes mellem ´det korte sigt´ (hvor prisniveauet er konstant/eksogent) og ´det lange sigt´ (hvor prisniveauet er variabelt/endogent). Dette kompliceres imidlertid af, at den meget anvendte lærebog af Blanchard i stedet for ´det lange sigt´ taler om ´det mellemlange sigt´. I denne opgavesamling er det valgt at benytte termen ´det lange sigt, da den er mest udbredt. Det er håbet, at det ikke vil volde læserne for mange hovedbrud.

Læs hele beskrivelsen
Detaljer
  • SprogDansk
  • Sidetal234
  • Udgivelsesdato01-12-2006
  • Forlag Aspiri
  • FormatLimryg
  • Udgave2
Sælgerinfo
  • Sælger ID126900

Findes i disse kategorier...

Machine Name: SAXO080