Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Denne nye bog af nobelpristageren tager med Willie Chandran, som vi mødte første gang i Et halvt liv (da. 2001), tilbage til udgangspunktet, til Indien. Men vi begynder i Berlin, hvor den ellers passive Willie, stærkt tilskyndet af sin søster, mere eller mindre selvvalgt ser sig involveret i en militant politisk bevægelse. Han trænes i guerillakrig og arbejder snart som våbenkurer. Da tingene imidlertid brænder på for bevægelsen, må han flygte, og han ender i fængsel. Ved hjælp fra gamle forbindelser kommer han ud igen, og ved endnu flere tilfældigheders spil havner han igen i London.