Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Mærsk-formanden er en biografi om Danmarks suverænt mest magtfulde erhvervsmand netop nu. Michael Pram Rasmussen er Mærsk Mc-Kinney Møllers udvalgte til at følge i sine og faderens fodspor som bestyrelsesformand for A.P. Møller-koncernen. Han den første på posten uden for familien, og efter Mærsk Mc-Kinneys død står det endnu mere klart, at det er ham, der bestemmer i koncernen.
I bogen fortæller Mærsk Mc-Kinney Møller i et af sine uhyre sjældne interviews, hvorfor det blev netop Michael Pram Rasmussen, han udvalgte til at føre koncernen videre. Og i et stort interview fortæller Michael Pram Rasmussen om de erfaringer, han har gjort sig efter 10 år i koncernens formandskab, herunder hans samspil og tætte forhold til dem gamle skibsreder frem til dennes død.
Bogen går tæt på forholdet og magtfordelingen mellem nøglespillerne i Danmarks suverænt største virksomhed.
Michael Pram Rasmussen er kåret som årets bestyrelsesformand 2011 i både Danmark og Norden. Ud over at være bestyrelsesformand i A.P. Møller-Mærsk sidder han for bordenden i bestyrelserne i Coloplast og Topdanmark.
Dette er historien om en moderne og imødekommende leder, der dog kan være fuldstændig kompromisløs, når det gælder jagten på indtjening og markedsværdi. En kompromisløshed, der til fulde kom til udtryk, da han brutalt fyrede to af Danmarks mest ansete topchefer, forhenværende administrerende direktør i A.P. Møller-Mærsk, Jess Søderberg, og Coloplast forhenværende adm. direktør Steen Scheibye.
Bogen tegner også et privat portræt af Michael Pram Rasmussen; en fortælling om en munter, men også følsom og lidt melankolsk mangemillionær, hvis venskabskreds omfatter både kronprinsen og nogle af landets mest indflydelsesrige erhvervsfolk.
Mærsk-formanden er en opdatering af biografien "Manden de kaldte Særlig Egnet" fra 2006 - bl.a. med et stort interview med Michael Pram Rasmussen, der ikke lod sig interviewe i den første bog.