Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Sandra Gustafssons mor er psykisk syg, og gennem Sandras barndom glider hun dybere og dybere ind i sin sygdom. Hun pantsætter Sandras ting for at få råd til vin og cigaretter, låser sig inde på sit værelse og taler med sig selv. Der er næsten aldrig mad i huset, da alle pengene går til moderens misbrug.
Til sidst er situationen så uholdbar, at Sandra flytter hjem til sin far. Men heller ikke her fungerer hverdagen, for faderen har også et alkoholproblem og overlader ofte Sandra til sig selv, mens han sidder på den lokale kro og drikker.
17 år gammel møder Sandra sin kommende mand, Dick. De to kæmper for at få et godt liv sammen, bliver gift og får to børn. Men da lykken endelig ser ud til at tilsmile Sandra rammer katastrofen igen, da Dick får konstateret uhelbredelig sclerose.